Marcelo Christensen

"Hvis man kun går i andres fodspor, så opdager man aldrig nye veje"

Min historie

Fra en ung alder har jeg altid været fascineret af at arbejde med mennesker, organisationer og ledere. Fra min tid som elitefodboldspiller og elevrådsformand i folkeskolen til min andenplads i Young Enterprise på HHX (en landsdækkende iværksætterkonkurrence) blev fundamentet lagt for en ung, eventyrlysten og målrettet entreprenør – nemlig mig, Marcelo.

Jeg har altid set udfordringer som muligheder, og efter gymnasiet satte jeg kurs mod ny læring og værdifulde erfaringer. Min første salgsorienterede arbejdsplads blev en oplevelse, der skulle forme min evne til at arbejde med salg, kunder og mennesker. Som top performer skabte jeg resultater, der siden førte mig til roller som account manager, salgscoach og salgsleder med ansvar for et team.

Selvom jeg opnåede meget og opbyggede stærke netværk, var det ikke salgsarbejdet i sig selv, der drev mig. Jeg ville skabe en reel forskel. Som key account manager arbejdede jeg tæt sammen med virksomhedsejere, der ofte var frustrerede over manglen på tid – særligt når det gjaldt markedsføring. Derfor besluttede jeg mig for at dykke ned i, hvordan jeg kunne hjælpe dem med at optimere deres markedsføring på en smartere og mere effektiv måde.

Jeg opdagede hurtigt, hvor stor en forskel selv små optimeringer kunne gøre for virksomheder. Det inspirerede mig til at specialisere mig yderligere inden for digital markedsføring. Jeg gennemførte kurser, læste bøger og modtog én-til-én coaching for at mestre platforme som Google, Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn. Jeg fokuserede på at kombinere klassiske strategier med moderne digitale løsninger for at hjælpe virksomheder med at navigere i en hurtigt foranderlig verden.

I 2021 stiftede jeg mit første marketingbureau, hvor jeg hjalp virksomheder med at forbedre deres online tilstedeværelse gennem analyser, strategi og søgemaskineoptimering (SEO). Denne erfaring har givet mig dyb indsigt i digital markedsføring – fra at skabe synlighed på Google til at udvikle engagerende kampagner på sociale medier. Jeg har lært at bruge data og timing til at skabe effektive og målbare resultater.

Min rejse som idé-skaber, menneskekender, rådgiver og strateg har ført mig til Word Around. Sammen med min partner Jonathan har jeg skabt en platform, der kombinerer vores erfaring, personlighed og innovative tilgang. Vi tilbyder løsninger, der forener effektivitet og nærvær – designet til at forme fremtidens markedsføring for din virksomhed.

+45 51 27 98 08
marcelo@wordaround.dk